AARHUS: Gennem målrettet arbejde med at få bragt energiforbruget i kommunale bygninger ned, er det lykkedes Aarhus Kommune at spare millioner af kroner på el, vand og varme. Nu skal erfaringerne fra Aarhus hjælpe Viborg – og på sigt andre kommuner - med at spare på energien, oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune har nemlig sparet to mio. kr., siden man i februar 2018 intensiverede arbejdet med energiledelse i kommunens bygninger. Baggrunden er en indsamling af forbrugsdata gennem seks år. Energistyrelsen har valgt at bidrage med 780.000 kr. til projektet, som kan være en model for andre kommuner.
I første omgang er det Viborg Kommune, der i samarbejde med konsulentfirmaet Dansk Energi Management er gået sammen med Aarhus i et projekt, som skal spare på energiforbruget i egne bygninger ved intelligent anvendelse af forbrugsdata.
Projektet 'Intelligent Databaseret Energiledelse i Viborg og Aarhus Kommuner' (IDEVA), har til formål at udvikle en skalerbar model for implementering af energiledelse i kommuner.
Aarhus Kommune skiller sig ud i forhold til mange andre kommuner, fordi de store mængder forbrugsdata, som indsamles fra kommunens bygninger, bliver anvendt aktivt. Ud fra forbrugsdata er det muligt at identificere bygninger med et unaturligt højt energiforbrug, og derved målrette indsatsen, hvor den har størst værdi.
Projektet løber fra januar 2019 til juni 2020 og har en samlet projektsum på 1,3 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.