AARHUS: Aarhusianerne skal have flere smukke åndehuller, og nu er en plan for den strategiske udvikling af 13 konkrete byrum i midtby, forstæder og opland på vej. Teknik og Miljø har kortlagt flere end 100 byrum i hele kommunen, bl.a. på baggrund af lokale ønsker om en omdannelse og forskønnelse. Heraf er der arbejdet videre med 44 byrum, som kunne være i spil til en omdannelse.
Rådmand Nicolaj Bang (K) har i samråd med stadsarkitekt Anne Mette Boye udvalgt de første byrum, som vurderes at have et stort potentiale til at løfte bykvaliteten. Udviklingen af de enkelte steder skal ske i samarbejde med borgerne.
Listen over byrum tæller bl.a. Fredens Torv i Midtbyen, Stjernepladsen i Aarhus N, et mødested i Harlev og en ny stationsplads i Hjortshøj. Det er de første fire steder, som rådmanden vil have byrådets opbakning til at omdanne. Projekterne kommer således med til forhandlingsbordet, når budgettet for 2024 skal lægges inden længe.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.