
AARHUS: Byudviklingen omkring Godsbanen fortsætter i Aarhus Kommune, der vil opføre cirka 140 almene boliger til familier og socialt udsatte. De skal bidrage til, at Godsbanen bliver en levende bydel, oplyser kommunen.
- Beboerne i det nye byggeri vil bidrage til, at Godsbanen, som vi i forvejen kender som et alsidigt område, bliver et af midtbyens mest mangfoldige. Jeg synes, det er meget positivt, at vi også skaber plads til de blandede områder i den centrale del af Aarhus, siger teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V).
Lokalplanen for det nye byggeri er et led i realiseringen af Udviklingsplanen for Godbanearealerne, som blev vedtaget af Aarhus Byråd i september 2017. I planen er der blandt andet sat rammer for bygningernes arkitektur og udendørsarealer. Mandag behandlede magistraten lokalplanforslaget.
Byggeriet lægger sig op ad den eksisterende arkitektur i området med forskellige teglsten, herunder blandt andet genbrugstegl. Bygningen har tagterrasser og altaner, og trapper ned fra øverste til tredje etage, så udtrykket bliver åbent mod resten af området.
I stueetagen kan der fx være udadvendte aktiviteter som en minicafé, et atelier eller lignende, som kan bidrage til og styrke det levende og aktive bymiljø på Godsbanen, lyder det fra kommunen.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.