AARHUS: Aarhus Kommune vil ikke gennemgå forkert beregnede byggesagsgebyrer for at kunne tilbagebetale borgerne, oplyser Århus Stiftstidende. Mellem 2015 og 2021 opkrævede kommunen gebyrer pr. kvarter i stedet for pr. minut brugt på byggesager. Den praksis stammede fra en anbefaling fra Kommunalteknisk Chefforening, men var i strid med loven, afgjorde Byggeklageenheden i 2020.
Samme praksis er foregået i flere kommuner. Hørsholm endte med at tilbagebetale 2,5 mio. kr. til borgerne fordelt over 712 byggesager. Her var der dog rundet op til nærmeste halve time. Over for avisen vurderer både professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Steen Bønsing og professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Frederik Waage, at Aarhus bør tage fat i sagerne - omkring 20.000 - for at rette tidsregistreringen og evt. tilbagebetale til borgere, der måtte have betalt for meget.
Torben Simonsen, kontorchef i Teknik og Miljø i Aarhus, vurderer ikke, at der er registreret for meget tid på sagerne og dermed ikke grund til at gennemgå samtlige sager. Ifølge ham samlede byggesagsbehandlerne "til bunke", så de i stedet for at registrere tre telefonopkald af fem minutter som tre hele kvarter, kun noterede et kvarter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.