ÆRØ: Byrådsmedlem Flemming Boye (DF) vil klage til det kommunale tilsyn over at han og Ærø Byråds eneste anden DF'er begge blev erklæret inhabile af deres byrådskolleger, da det skulle besluttes, hvordan det statslige tilskud til at nedsætte færgebilletpriserne skal fordeles til det private rederi Ærøexpressen.
Begrundelsen er, at de to ejer aktier i rederier for henholdsvis 15.000 kr. og 25.000 kr. Nok til at muligheden for personlig økonomisk gevinst gør dem inhabile, mente flertallet. Kun et enkelt af tre konservative byrådsmedlemmer stemte sammen med de to DF'ere imod at sende dem udenfor døren.
Borgmester Ole Wej Petersen (S) begrundede under byrådsbehandlingen sit synspunkt om inhabilitet med, at byrådet 'før har måttet lade sager gå om, fordi for os latterligt små beløb og anparter i vindmøller kunne give inhabilitet'. Flemming Boye er fortsat ikke enig og vil 'af demokratisk princip' have en afgørelse fra en højere instans, siger han til Fyns Amts Avis.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.