
ÆRØ: Med den positive tilkendegivelse fra EU følger en check på op til 125 mio. kr., og begejstringen er derfor stor på Ærø.
- Vores ansøgning er blevet imødekommet, og det er jo kæmpestort. Det er det, vi har håbet på og krydset fingre for, siger kommunikations- og projektmedarbejder i Ærø Kommune Thomas Estrup til DR Fyn.
Færgeprojektet har til formål at designe, bygge og drive færger, som er drevet elektrisk. Designet har fokus på mindre færgeruter, eksempelvis Ærø, og sejlads på begrænset vanddybde i kystnære farvande.
Færgerne bliver bygget i lette materialer som eksempelvis glasfiber og bliver drevet af batterier og elmotorer. Batterierne bliver ladet op af grøn strøm fra vindmøller, hvilket både er godt for økonomien og miljøet.
Ny industri
Projektet er ikke kun godt for miljøet. Der er også store perspektiver for øen i det sydfynske.
- Et skøn fra vores side er, at der er tale om en helt ny industri, hvor der i fremtiden skal bruges omkring 1.000 færger her i Europa, siger lektor og projektkoordinator for Green Ferry, Henrik Mikkelsen til DR Fyn.
Det nye færgeeventyr kan dermed give arbejdspladser til Ærø, men også til underleverandører i Danmark, lyder håbet. Ærø Kommune går nu i gang med at forhandle de eksakte detaljer i kontrakten, før projektet endeligt kan gå i gang. Det er tidligere blevet meldt ud, at den første elfærge kan være klar i løbet af 2017.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.