Afbrænding som naturpleje breder sig

I denne måned - faktisk allerede i morgen torsdag, hvis vejret tillader det - sætter Sund og Bælt gang i et forsøg med at bruge afbrænding som naturpleje på Sprogø og ved Halsskov. Bliver det en succes, vil afbrænding også blive brugt på andre af selskabets naturområder, herunder ved Femern Bælt-projektet, oplyser selskabet.

Dermed tilslutter Sund og Bælt sig en voksende praksis indenfor naturpleje, som også vinder frem hos Banedanmark og en række kommuner.

Det gælder blandt andet Holbæk, Fredensborg, Gladsaxe, Roskilde, Rudersdal, Hillerød, Furesø og Hvidovre, fremgår det af kommunernes hjemmesider. 

Bedre betingelser for mindre urter

Formålet med afbrændingen er at styrke biodiversiteten på arealer med høj vegetation, fx græs, som udkonkurrerer de mindre og mere sjældne urter. Når vissen vegetation brændes, bliver der en åben bund, som giver urterne bedre betingelser. 

Afbrænding er ifølge Gladsaxe Kommune et godt alternativ til slåning med maskiner (høslæt), fordi metoden er skånsom overfor fx muldvarpeskud og myretuer, som er gavnlige for biodiversiteten, men som høslætmaskiner desværre udjævner og ødelægger. 

Metoden er ikke kun til gavn for naturen, men har også et driftsmæssigt potentiale, da afbrænding kan anvendes på skråninger og områder, der er vanskelige at vedligeholde.

Københavns Universitet beskrev i 2016, hvordan metoden længe har været glemt i Danmark, men at den så småt var ved at blive genopdaget. 

"De fleste kender til de gode resultater ved afbrænding som hedepleje, men man kan meget mere med afbrænding, bl.a. helt undvære afgræsning. Eller man kan holde arealerne med et lavere græsningstryk til glæde for blomsterrigdommen og biodiversiteten," skriver universitetet.