dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Affalds-fusion i nord slår igennem om et år

Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Mokana fortsætter under navnet Reno-Nord - med fem kommuner som interessenter
18. NOV 2014 12.59

Kommunerne bag de tre nordjyske affaldsselskaber I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana besluttede sidste år at arbejde for en samling af deres aktiviteter i ét selskab. Den beslutning er nu blevet godkendt af Statsforvaltningen, oplyser Reno-Nord.

Det nye selskab, der viderefører det velkendte navn I/S Reno-Nord, samler alle administrative funktioner på Troensevej i Aalborg. Fusionsprocessen vil være fuldt og helt gennemført pr. 1. januar 2016 og til den tid vil interessentkommunerne være Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg.

- Som en konsekvens af kommunalreformen var flere af de nye kommuner engageret i to eller flere affaldsselskaber, hvilket naturligvis ikke var hensigtsmæssigt. Det er der blevet ryddet op i med fusionen. Beslutningen om at samle kræfterne skal også ses i lyset af ønsket om at skabe en organisation, der står stærkt i fremtidens konkurrence og liberalisering af affaldsmarkedet. Samtidig er der stærkt fokus på at kunne leve op til de fremtidige skærpede miljøkrav til de tekniske anlæg og evnen til at kunne løfte nye opgaver. Endelig er der en rationaliseringsgevinst ved fusionen, især inden for det organisatoriske område i form af besparelser på hovedsageligt administration og ledelse, siger bestyrelsesformand Daniel Nyboe Andersen.

Den nye virksomheds kerneopgaver er ikke mindst modtagelse og forbrænding af affald, produktion af el (Aalborg) og varme (Hobro og Aalborg) samt deponering af affald. Dertil kommer indsamling og håndtering af farligt affald, drift af et betonknuseanlæg samt drift af en række specialordninger.

ka

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/affalds-fusion-i-nord-slaar-igennem-om-et-aar

GDPR