
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er genanvendelsesandelen for husholdningsaffald fra 2011 til 2015 steget fra 38 til 46 pct.
Det nationale mål er, at i 2018 skal mindst 50 pct. af folks husholdningsaffald i 2018 sorteres og genbruges i stedet for at blive sendt til forbrænding.
Der er væsentlig forskel på, hvor langt de enkelte kommuner er nået på den front - tidligere på året kunne vi nævne, at Morsø Kommune i 2016 var oppe på, at 62 pct. af affaldet fra husstandene blev genanvendt, mens 32 pct. blev sendt til forbrænding og 2 pct. til deponering.
I ton svarer sorteringen på landsplan til, at fra 2011 til 2015 er mængden af husholdningsaffald til forbrænding faldet fra 2,0 til 1,7 mio. ton. Erhvervene sender også mindre affald til forbrænding: 1,3 mio. ton i 2015 mod 1,4 mio. ton i 2011. De danske affaldsmængder til forbrænding er i alt faldet med 0,4 mio. ton (11 pct.) siden 2011.
Øget genanvendelse er en del af de politiske målsætninger om en mere cirkulær økonomi, både nationalt og på EU-plan.
EU-Parlamentet vedtog i marts i år en lov om, at 70 pct. af husholdningernes affald skal sorteres og genanvendes senest i 2030. Bl.a. skal genanvendelse af emballage øges til 70 pct. og andelen af madspild skal reduceres med 50 pct. inden 2030.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.