RANDERS: Dronningborghallen i Randers er med omgående virkning blevet afspærret og lukket for brug efter kritisk rapport fra rådgivende Ingeniører Stokvad. Rapporten konkluderer, at fortsat brug kan være farligt, da "bygningen ikke længere har det påkrævede sikkerhedsniveau i forhold til bygningsreglementet", som Arena Randers skriver i en pressemeddelelse.
- Rapporten er ret klar og tydelig i sin anbefaling. Det er ikke at bruge håndboldhallen længere. Det er en meget, meget gammel hal derude, og man vidste, at der var nogle udfordringer med den, og at det var et spørgsmål om tid. Nu kan vi heldigvis reagere i tide, siger Morten Arnesen, direktør for Arena Randers, til TV2 Østjylland.
Både hallen og kælderen er omfattet af rapporten. Lukningen får især konsekvenser for håndboldklubben samt en skydeklub i kælderen. Randers Gymnastiske Forening bliver også ramt. Til gengæld er der ingen problemer med springhallen og andre faciliteter i komplekset. Ifølge arenaen var der et politisk ønske om at levetidsforlænge hallen, hvorfor den rådgivende ingeniør blev involveret for at få vurderet omfanget af skaderne på hallen, og hvordan de har udviklet sig de senere år.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.