dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kommunaldirektør Jette Runchel.

Albertslund omorganiserer i direktionen

Fire forvaltninger bliver til de to direktørområder 'By, miljø & beskæftigelse' og 'Børn, kultur og velfærd samt ni fagafdelinger
13. FEB 2013 13.58

ALBERTSLUND: En ny organisering i Albertslund Kommune betyder, at de fire nuværende forvaltninger bliver til de to direktørområder 'By, miljø & beskæftigelse' og 'Børn, kultur og velfærd'. Samlet bliver der tale om ni stærke fagafdelinger. Desuden skal en ny formaliseret netværksorganisation med egen netværksdirektør sikre helhed for borgerne og udvikling af byen gennem øget tværgående samarbejde. Ændringerne betyder derudover en varig besparelse på tre mio. kr., lyder det fra kommunen.

Kommunaldirektør Jette Runchel forklarer:
- Fokus på vækst, på mestring og på deltagelse kræver nye samarbejdsformer og en organisation med både forskellige og solide fagligheder, der åbner sig mod hinanden. Derfor får den nye organisation to store direktørområder, der er gensidigt afhængige af hinanden. Eksempelvis fordrer opgaverne på arbejdsmarkedsområdet et tæt samarbejde med det sociale område og byudvikling kræver et tæt samarbejde med både børn og kultur.

- Det kommunale opgavefelt kræver fortsat høj faglig kvalitet. Derfor etableres der ni fagafdelinger. Her varetages drift og udvikling på de forskellige sektorområder. En formaliseret netværksorganisering skal imødekomme det øgede behov for tværgående samarbejde. Her løftes tværgående innovations- og udviklingsopgaver og komplekse tværgående borgersager. Udviklingen af netværksorganiseringen sker i det første år, hvor en netværksdirektør har det som sit særlige ansvarsområde. Herefter integreres netværksorganiseringen som en del af den almindelige organisation.

Den nye organisering træder i kraft den 1. august 2013

Navne på to ud af tre direktører
Tordis Vilidur, der siden 1996 har været direktør i Albertslund Kommune (senest for sundheds- og socialforvaltningen), bliver netværksdirektør i den nye organisation. Niels Carsten Bluhme, der siden 2003 har været direktør i miljø- og teknikforvaltningen bliver områdedirektør for 'By, miljø & beskæftigelse'. Asger Villemoes Nielsen, der siden 2009 har været direktør for kultur- og fritidsområdet, borgerservice og digitalisering, bliver vicedirektør i direktørområdet 'Børn, kultur & velfærd'. Stillingen som områdedirektør for 'Børn, kultur & velfærd' slås op med henblik på besættelse pr. 1. august 2013.

Besættelsen af stillingerne som afdelingschefer meldes ud senere.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/albertslund-omorganiserer-i-direktionen

GDPR