HOVEDSTADEN / AARHUS: Varme dage og stillestående vand har banet vej for blågrønne alger ved populære Øresund-strande, hvor flere kommuner har hejst det røde flag ved populære badestrande som Hellerup Strand, Bellevue Strand og Charlottenlund Strand. Også ved Aarhus Inderhavn er der problemet, og i København vurderer enhedschef Jørgen Lund Madsen fra kommunens Center for Miljøbeskyttelse at algeproblemer vil ramme havnebadene og Amager Strandpark.
Sollys, stillestående vand og masser af varme er årsag til opblomstringen af algerne. De kan give algeforgiftning med hovedpine, feber, kvalme og diarré, hvis man kommer til at sluge noget af vandet.vKøbenhavns Kommune anbefaler, at man orienterer sig på stranden eller på en badevandsapp, hjemmesider eller i pressen, hvis man er i tvivl om det er sikkert at bade eller ej.
Ifølge en app, der skal give overblik over badevandets kvalitet i hele landet, er problemet med alger mest udbredt omkring hovedstaden, men der er også problemer ved Aarhus Inderhavn. Det har onsdag aften ikke været muligt for Ritzau at få et mere komplet overblik over situationen i resten af landet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.