ODENSE: Torsdag indgik et bredt flertal i byrådet forlig om kommunes budget for 2013. Med innovation og vækst som hovedtemaerne igangsættes en række initiativer, som skal styrke kommunen fremtidige økonomi. Med budgettet reduceres kommunens udgifter med 225 mio. kr. om året.
- Vi har med årets budget sat en ambitiøs målsætning om, at der skal være 10.000 flere studerende i 2020. Den målsætning understøtter vi ved at etablere et nyt studenterhus, 220 nye ungdomsboliger, og samtidig gør vi det obligatorisk for de unge at gennemføre brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne, siger borgmester Anker Boye (S).
Flere job i byens virksomheder
Frem mod 2020 vil en række store anlægsprojekter præge Odenses udvikling. Et bredt flertal i byrådet ønsker, at anlægsprojekterne skaber job i lokale virksomheder. Derfor vil forligspartierne styrke de små og mellemstore virksomheders mulighed for at byde på opgaverne. Desuden er der sat 25 mio. kr. af til investeringer i at energioptimere kommunens bygninger i 2013.
Med budgetforliget skabes der samtidig sikkerhed om fremtiden for cykel- og atletikarenaen, som skal stå færdig i 2014.
Med budgetforliget ligger det fast, at Odense udfylder anlægsloftet, og dermed laver anlægsinvesteringer for 557 mio. kr. Samtidig vil forligspartierne forbedre mulighederne for, at byens virksomheder i højere grad får andel i de mange jobs, som de massive investeringer i Odense frem mod 2020 giver.
Forligspartierne er samtidig enige om, at grønthøsteren skal blive i garagen og i stedet lade otte innovationsforløb finde 125,8 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.