dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Ansatte i kommuner og region skal over på el-cykler

Stort projekt i hovedstaden skal få 1700 bilister til at cykle og skåne klimaet
27. AUG 2013 6.34

HOVEDSTADEN: Er tre måneder på el-cykel nok til at omvende en bilist? Det mener otte kommuner og Region Hovedstaden. Nu vil de bevise det i et projekt, der skal få i alt 1.700 bilpendlere til at hoppe på el-cyklen

Kommunerne er Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odense og Roskilde samt en endnu ikke udnævnt kommune. Derudover deltager otte af Region Hovedstadens hospitaler, oplyser regionen.

En kilometer på en el-cykel udleder ca. 22 gram CO2 - en kilometer i bil udleder i gennemsnit 164 gram. Så der er store klimagevinster at hente, hver gang en dansker vælger el-cykel frem for bil. Det er netop disse gevinster, projektet skal demonstrere, ved at lade 1.700 bilglade medarbejdere i de otte kommuner og på de otte hospitaler låne en el-cykel hver i tre måneder.

Projektet er støttet af Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje. Regionen ser frem til effekterne af projektet på hospitalernes trængselsproblemer:

bi

Fakta:

  • Målgruppen for projekt Test en el-cykel er bilister, som har mellem 5 og 11 km til deres arbejdsplads. Deltagerne tilmelder sig projektet gennem deres arbejdsplads.
  • Målsætningen er at konvertere 1.700 nuværende bilpendlere til pendlere, som foretager tre ud af fem pendlerture på el-cykel fremover. 
  • Testpersonerne registrerer deres transportadfærd via en app, så interesserede kan følge fremdriften på projektets hjemmeside. 
  • I selve testperioden vil de 1.700 testpersoner udlede 300 tons mindre CO2. 
  • Efter testperiodens udløb, forventes det, at testpersonerne vil stå for en årlig reduktion i CO2-udledningen på 410 tons ved at tage el-cyklen i stedet for bilen.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/ansatte-i-kommuner-og-region-skal-over-paa-el-cykler

GDPR