Arbejdet i de 23 vandråd kritiseres for 'pseudoinvolvering'

Kun fire ud af ti vandrådsmedlemmer mener, at det var muligt at løse vandrådenes opgave tilfredsstillende, viser ny rundspørge. Kritikken går især på statens rammer for opgaven, som også var med til at skabe splid blandt medlemmerne. KL og Landbrug & Fødevarer mener fortsat, det er godt med lokal inddragelse. Ministeriet vil evaluere forløbet, inden man beslutter sig for, hvilke opgaver vandrådene bedst løser fremover, skriver KL's magasin Momentum.

Landmænd, fiskere, jægere, ornitologer, friluftsfolk og andre med interesse for de danske vandløb blev i 2017 samlet i 23 vandråd landet over. Opgaven var at give deres anbefalinger til, hvilke vandløb der skal inkluderes i de nationale vandplaner, inden folketingspolitikerne tager endelig stilling til det.

Men det er langt fra alle medlemmer, der har været glade for at deltage i vandrådene. Det viser en ny og endnu ikke offentliggjort rundspørge blandt vandrådenes medlemmer. Her svarer fire ud af ti, at det ikke var muligt at løse vandrådenes opgave tilfredsstillende.

Morten Graversgaard, ph.d.-studerende på Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet står bag rundspørgen og har selv deltaget i vandrådsmøder rundt om i landet. Han er på den baggrund ikke overrasket over kritikken:

- Utilfredsheden går ikke på ideen med vandrådene eller kommunernes facilitering af dem. Det er karakteren af og rammerne for statens udstukne opgave til vandrådet, man er utilfreds med. Medlemmerne har haft svært ved at se sin rolle i opgaven og forstå rammerne, siger Morten Graversgaard.

67 pct. af de kritiske vandrådsmedlemmer giver da også især statens rammer for opgaven skylden for, hvorfor det ikke har kunnet lade sig gøre at løse vandrådenes opgave tilfredsstillende.

- Det er jo sportsfiskere, landmænd, fuglekiggere og andre, som færdes derude til dagligt og gerne vil diskutere, hvordan man skal bruge det. Derfor er det ærgerligt, at man fra statens side får konstrueret en opgave, der er så svær, at den ødelægger engagementet, siger Morten Graversgaard.

I Landbrug & Fødevarer ærgrer Vand- og Naturpolitisk chef Anders Panum Jensen sig over, at opgavens tilrettelæggelse gjorde det svært at skabe en god proces.

- Helt grundlæggende har der været utilfredshed med statens forarbejde, hvor man på forhånd havde valgt kun at kigge på smådyrene, men ikke på de tre andre parametre, der skal opfyldes i direktivet nemlig potentialet for fisk, planter og kiselalger. Så det har fagligt været lagt tilrette på en meget skæv måde, hvilket har fået mange til at føle, at deres synspunkter ikke er blevet hørt, siger Anders Panum Jensen.

Hårde diskussioner 
Den næsthyppigste årsag til, at vandrådsmedlemmerne ikke føler, de har kunnet løse vandrådenes opgave, er enkeltmedlemmers holdninger og ytringer. Det svarer 42 pct. Det skyldes ifølge Morten Graversgaard, at opgaven denne gang både har været meget kompleks og nemmere er endt i politiske diskussioner, end da man senest havde vandråd i 2014.

- Nogle har følt, at det var en pseudoinvolvering, hvor man brugte vandrådene til at godkende noget, der var bestemt på forhånd og har derfor ytret sig meget negativt. Det påvirker selvfølgelig vandrådene, hvis der sidder nogle personer, der ikke accepterer opgaven og prøver at obstruere processen.

- Rundspørgen understreger da også, at vandrådsmedlemmerne synes, det var en kompleks opgave, de var kastet ud i. Kun 55 pct. erklærer sig enige i, at vandrådsmedlemmernes viden og kompetencer er tilstrækkelige til at træffe de nødvendige beslutninger i vandrådsarbejdet.

I Miljø- og Fødevareministeriet er man klar over, at vandrådene denne gang har kæmpet med opgaven, og at det nogle steder har skabt frustrationer. Men man understreger samtidig, at det er vigtigt, at de, der færdes ude i virkeligheden, leverer input til politikere og embedsmænd, og mener derfor, at vandrådene har løst en vigtig opgave.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke på alle punkter har været en let opgave for de 23 vandråd. Materialet har på visse punkter været teknisk, og det har helt tydeligt været svært at finde en fælles tilgang til opgaverne i visse vandråd. Det har også været i fokus i en stor del af den debat, der har fulgt i kølvandet på opgaven. Derfor har ministeriet også forsøgt at give vandrådene hjælp til opgaven ved eksempelvis at lave udførlige vejledninger, skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til Momentum.

Nulsumsspil
Det har dog ikke været nok, da det er i selve opgavens udformning, at problemet ligger, forklarer Vand- og Naturpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen:

- En afgørende forskel fra sidst er, at det denne gang mere var et nulsumsspil, hvilket ikke har givet incitament til at finde fælles fodslag. Mange steder har man i stedet tænkt, at hvis nogle vandløb tages ud, så har landbruget vundet og hvis nogle tages ind, så har de grønne vundet, siger Anders Panum Jensen og forklarer, at de steder, der er lykkedes med opgaven, er de steder, hvor man på forhånd har haft tillid til hinanden:

- Hvis du både har nogle meget fagligt komplekse spørgsmål og en politisk forsamling, så er det næsten dømt til at køre skævt medmindre, der er en ekstrem grad af tillid mellem parterne, siger han.

Et af de steder, hvor det lykkedes at sætte sig ud over uenighederne, er Vandråd Ringkøbing Fjord, hvor fagleder ved Land og Vand i Ringkøbing-Skjern Kommune Ivan Thesbjerg også lægger vægt på tilliden som et vigtigt element for succesen.

- Det var svært tilgængeligt stof, men alle mødte op med en positiv holdning om, at vi har en opgave, vi skal have løst, og vi har et mål om, at vi meget gerne vil være enige. Det skinnede i den grad igennem i hele arbejdet, hvor folk var indstillede på at finde løsninger, og ingen kom med en grundlæggende politisk holdning om, at man kun ville det ene eller andet, siger Ivan Thesbjerg og fortsætter:

- Vi var desuden privilegerede ved, at nogle af de meget centrale organisationer havde lavet et stort hjemmearbejde. For ingen enkeltpersoner kan have det fulde lokalkendskab, og tilliden til hinanden i gruppen gjorde, at det var ligegyldigt, om det var en lystfisker eller landmand, der havde et kendskab til et bestemt vandløb. Folk lyttede til vedkommende og tog det for gode varer.

Læs hele historien i Momentum