
NÆSTVED: Et vedvarende økonomisk uføre hele tilbage fra byggeperioden er på vej til at kulminere for Arena Næstved. Hvis ikke der snarest tilføres seks mio. kr., er der ikke penge nok til at betale et afdrag der forfalder den 1. oktober, og så venter konkursen.
Sorteper ligger derfor hos Næstved Kommune, hvor økonomiudvalget mandag skal tage stilling til et lån på beløbet. Senere på måneden skal Arena-økonomien drøftes i byrådet, og politikernes tiltro til Arenaens ledelse er sådan at både borgmester og byråd kræver en ny bestyrelse indsat.
- Situationen er meget alvorlig. Hvis ikke byrådet bevilger penge, så kan Arenaen ikke betale afdrag på lån den 1. oktober. Og så går den konkurs, siger borgmester Carsten Rasmussen (S) til Sjællandske. I givet fald havner regningen alligevel hos kommunen.
Allerede i byggefasen voksede Næstved Kommunes andel af udgifterne fra et tilskud på ti mio. kr. til også at omfatte et lån på ti mio. kr. og en leasing-garanti på yderligere 10 mio. kr. Og så sent som i sidste måned søgte den selvejende institution kommunen om et ekstraordinært driftstilskud næste år på to mio. kr. oveni det ordinære tilskud på godt en mio. kr.
- Nu har arenaen snart et års fødselsdag, og der er sket for lidt. Den nuværende bestyrelse har vist, at den ikke er i stand til at drive arenaen. Vi satser på, at der kan være en ny bestyrelse fra årsskiftet, siger Carsten Rasmussen til Sjællandske.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.