DRAGØR: Det blev Arkitema og COWI, der skal arbejde videre med en udviklingsplan for, hvordan Dragør Kommune kan tilpasse sig fremtidens klima med havvandsstigninger og flere og voldsommere stormflodshændelser, oplyser Fonden Realdania.
Konkurrencens bedømmelsesudvalg fremhæver særligt den robusthed og tryghed, der er indbygget i forslaget fra rådgiverholdet Arkitema og Cowi. For eksempel rummer forslaget et bud på, hvordan Drager kan beskyttes mod oversvømmelser fra havet ved at anlægge et nyt forland ud for kysten. Et forland, som tilfører områdets beboere såvel beskyttelse som nye muligheder for naturoplevelser.
Teamleder for Arkitema og Cowi Sanne Lovén Damgaard er både stolt og glad over udpegningen. Hun siger:
- Vi glæder os rigtig meget til at hjælpe Dragør Kommune med at komme på forkant med de store klimaudfordringer kommunen står over for, som i øvrigt er situationen for mange andre danske kystkommuner. Det er glædeligt, at Dragør går foran og har store ambitioner, fordi man her ser dette som en mulighed for samtidig også at fremvirke en positiv forandring med at skabe nye områder til naturudvikling, der på én gang kan sikre den lange kyststrækning og skabe interessante og indbydende oplevelser for borgerne. Vi tager udgangspunkt i en naturbaseret kystsikring med absorberende kanter, hvor kystlinjen ikke bare kan stå imod, men snarere kan tage imod vandet og på den måde anderkende vandet som en værdi og en naturkraft. Det tror vi, er vejen frem mod en bæredygtig kystsikring mange steder i Danmark.
Kloge løsninger over tid
Parallelkonkurrencen er gennemført i samarbejde med Realdania og Miljøministeriet ved Kystdirektoratet, som i et partnerskab har bevilliget støtte til Dragør Kommune under kampagnen ”Byerne og det stigende havvand”.
Per Sørensen, som til dagligt er kystteknisk chef i Kystdirektoratet, deler borgmesterens tilfredshed med konkurrencens resultat.
- Mange danske kommuner står i øjeblikket med samme svære opgave som Dragør Kommune, hvor der skal findes de rette løsninger på minimering af risikoen for oversvømmelser. Det handler blandt andet om at forstå, hvordan man kan udbygge kystbeskyttelsen klogt over tid og med respekt for såvel kystnaturen som borgernes ønsker og krav. Det synes jeg, vi har set fine bud på i konkurrencen.
Arkitema og COWI skal sammen med Dragør Kommune og i fortsat dialog med Dragørs borgere nu arbejde videre med forslag og idéer fra parallelkonkurrencen til en fysisk-strategisk udviklingsplan for Dragørs kystbeskyttelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.