
ASSENS: En flot anerkendelse blev tirsdag overrakt til Assens Kommune i form af Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Fyns årlige pris for fremragende naturpleje. Prisen uddeles årligt for at bevare naturarven, herunder beskyttelsen af særlige dyre- og plantearter, og det er første gang, en kommune modtager den.
Det var Toni Reese Næsborg, næstformand for Danmarks Naturfredningsforenings lokale Assens afdeling, der overrakte prisen til borgmester Finn Brunse (S) ved en prisoverrækkelse på Assens Rådhus, og hun nævnte bl.a., at prisen gives for en længerevarende indsats:
- Kommunerne fik mange nye opgaver tilbage ved kommunesammenlægningerne, så man kunne godt frygte, at der ville blive færre ressourcer tilovers til naturen. Det viste sig heldigvis, at den frygt var ubegrundet, når det kom til Assens Kommune, for det varede ikke længe før man, som det første sted på Fyn, igangsatte en genregistrering af de målsatte områder, så man nu har et overblik over, hvordan det står til med naturen i hele kommunen.
Et dejligt skulderklap
Det er et skulderklap til kommunen og ikke mindst medarbejderne i Miljø & Natur at modtage prisen, og det lagde Finn Brunse ikke skjul på:
- Vi er meget glade og stolte over at modtage prisen, som vi ser som en stor anerkendelse af det løbende arbejde, som vi udfører med naturpleje. Naturen giver ro til fordybelse og plads til motion og leg, og den skaber grobund for masser af oplevelser for både borgere og gæster og vi er meget stolte af den fantastiske natur, vi har i kommunen og i samarbejde med gode lodsejere, har vi gjort os umage for at passe på de værdifulde naturområder.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.