Et australsk universitet har trukket sig fra en aftale med den kontroversielle klimadebattør Bjørn Lomborg om at skabe en tænketank i Australien, skriver The Sydney Morning Herald. Den australske stat havde besluttet at støtte et 'Australian Consensus Centre' med fire mio. dollar, og den danske forsker indledte et samarbejde med University of Western Australia, men ifølge den australske avis har universitetet nu trukket sig efter pres fra medarbejdere på universitetet og fra offentligheden.
- Jeg har talt med regeringen og Bjørn Lomborg og har fortalt dem om de barrierer, som lige nu eksisterer mod centret, og om universitetets beslutning om at annullere kontrakten og give pengene tilbage til regeringen, siger Paul Johnson, vicerektor på universitetet.
Han fortæller ifølge The Sydney Morning Herald, at man ikke havde forudset så stærke og passionerede reaktioner på samarbejdet med Bjørn Lomborg. Han mener ikke, at universitetet kan give skatteyderne noget for pengene med den meget begrænsede støtte, der har været til projektet fra det akademiske miljø og medarbejdere på universitetet. Der ledes nu stedet efter et andet hjemsted for Lomborgs australske tænketank.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.