
HVIDOVRE: En ny lokalplan for Avedøre Holme, der er i høring nu, rummer flere grønne tiltag. Fx skal tagflader i deres helhed enten være beplantet eller udnyttet til produktion af vedvarende energi, som fx solcelleanlæg, ligesom der gives mulighed for at opstille mini-vindmøller og husstandsvindmøller, oplyser kommunen.
Det slås også fast, at mindst 10 pct. af grundenes areal skal fremstå med beplantning med fx træer og buske eller græsser, urter og blomster af hjemmehørende arter.
- Avedøre Holme er noget helt specielt. Det er et af de største erhvervsområder i Danmark, og området har stor betydning – ikke bare for Hvidovre, men for hele Hovedstadsregionen. Med lokalplanen vil vi sikre, at både eksisterende og nye virksomheder får de bedste rammer for udvikling – og gerne i en grøn retning. Jeg brænder for, at vi sammen med virksomhederne kan gøre Avedøre Holme til et af Danmarks grønneste erhvervsområder, siger borgmester Anders Wolf Andresen (SF).
Fingerplanen blev ændret
Der har i udarbejdelsen af lokalplanen været fokus på at sikre, at området også i fremtiden skal have plads til både større og mindre virksomheder, og derfor inddeles området i delområder, der giver forskellige muligheder. Der gives også mulighed for at bygge mere på de enkelte grunde, ligesom den maksimale bygningshøjde hæves til mellem 12 og 20 meter, alt efter delområde.
Endelig er det et af lokalplanen formål, at området rustes til at håndtere kommende udfordringer med oversvømmelse fra regnvand
Hvidovre har længe arbejdet for en revision af den overordnede planlægning, som har sat begrænsninger for Avedøre Holmes fremtidige anvendelse.
I 2019 blev Fingerplanen revideret, og ændringerne betyder, at kommunen har kunnet udarbejde en ny og mere tidssvarende lokalplan.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.