dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Bådejere i Aarhus i fortsat uvished efter fejlagtig besked fra kommunen
Bådejere i Aarhus fik fejlagtig besked fra kommunen, om at det krævede byggetilladelse at på på båden. Og venter fortsat på ret besked. (Arkivfoto).
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Bådejere i Aarhus i fortsat uvished efter fejlagtig besked fra kommunen

Fordi bådejerne forsat forgæves venter på besked fra forvaltningen, vil medlem af Teknisk Udvalg igen rejse sagen politisk.
10. JAN 2025 11.50

AARHUS: 108 bådejere i Aarhus venter fortsat på en melding fra kommunen, der bekræfter dem i, at de kan blive boende på deres både i Aarhus Havn. Og dét selvom politikerne i Teknisk Udvalg i september lovede at finde en løsning, skriver TV2 Østjylland.

Sagen startede i januar 2024, da bådejerne fik et brev fra Aarhus Kommune, hvor der stod, at de ikke vil kunne få byggetilladelse, og det kræver det at bo på en lystbåd.

Kommunen havde tolket en meddelelse fra Boligministeriet sådan, at bådejerne skulle have byggetilladelse, fordi bådene kan sidestilles med helårsboliger på land. Men efterfølgende kom det frem, at det ikke nødvendigvis kræver byggetilladelse at bo på en lystbåd, men at det blot var Aarhus Kommune, der havde tolket det sådan.

- Vi forstår ikke, at brevet ikke er blevet kaldt tilbage, og vi forstår heller ikke, at den dialog, som både politikerne og embedsværket har lovet os, ikke er sat i gang, siger Hans Schneider, som er formand i Foreningen for beboere på lystfartøjer i Aarhus Kommune.

Han fortæller, at forvaltningen har meddelt foreningen, at bådejerne ville modtage et brev, som skulle annullere det første brev om, at de ikke kunne bo på deres både. Men ifølge ham bliver forvaltningen ved med at udskyde det.

Rejses politisk

Medlem af Teknisk Udvalg Jakob Søgaard Clausen (DD) fortæller til kanalen, at udvalget i starten af december sendte et klart signal til forvaltningen om, at bådejere skulle have besked om, at den tidligere melding ikke er gældende. 

- Vi har jo en forventning om, at når vi giver forvaltningen en retning i forhold til det her område, så vil man (forvaltningen, red.) også efterleve den retning, som Teknisk Udvalg sætter. Så derfor havde vi jo egentlig en forventning om, at man ville rette ind og give de her bådejere besked, siger han.

Han vil nu tage sagen op på næste møde i udvalget den 15. januar.

cwa

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.