BALLERUP: Ifølge Ballerups seneste grønne regnskab har kommunen oplevet et mærkbart fald i den samlede CO2-udledning. Siden 2006 er udledningen faldet med ikke mindre end 19 pct. Reduktionen skyldes dels et fald i kommunens samlede varmeforbrug og en større andel af vedvarende energi i energiproduktionen
Dermed er kommunen godt på vej mod reduktionen på 25 pct., som man har vedtaget skal ske inden 2015.
Ballerup har netop godkendt den nye samarbejdsaftale i Green Cities, der sætter højere mål for kommunernes reduktion af CO2-udslip end målene i den nationale energiaftale, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i marts 2012.
Samarbejdsaftalen forpligter stadig Ballerup til at reducere kommunens CO2-udslip med 25 pct. for kommunens geografiske område inden 2015, hvilket er fem år tidligere end det nationale mål. Desuden indeholder den nye aftale et nyt mål om, at hele kommunens el- og varmeforsyning skal være CO2-neutral allerede i 2025. Det nationale mål er, at hele landets el- og varmeforsyning skal være CO2-neutral i 2035.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.