dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ballerup må betale 2 mio. for mangelfuld saltning

KORT NYT
15. NOV 2016 10.21

BALLERUP: Det er ikke nok at prioritere glatførebekæmpelse ved en skole højt. Kommunen skal også sørge for, at saltningen rent faktisk bliver gennemført. Det er læren af en dom, som i sidste uge faldt i Østre Landsret. Ifølge Danske Kommuner har landsretten kendt Ballerup Kommune erstatningsansvarlig for en glideulykke i 2010, hvor en mor fik en alvorlig personskade og nedsat arbejdsevne ved at falde på parkeringspladsen.

Ifølge kommunens detaljerede beredskab skulle der den pågældende morgen være udført grundig saltning på parkeringspladsen. Men den underentreprenør, som kommunen havde hyret til at udføre saltningen, havde svigtet den pågældende morgen.

KL har under sagen biinterveneret til støtte for kommunen. Juridisk konsulent Natalia Louise Lehnsdal forudser ifølge Danske Kommuner, at det fremover kan blive nødvendigt for kommunerne at skærpe kravene til dokumentation for, at glatførebekæmpelsen er udført.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/ballerup-ma-betale-2-mio-for-mangelfuld-saltning

GDPR