HELSINGØR: Medicinal-virksomheden Bavarian Nordic har henvendt sig til Helsingør Kommune med et tilbud om at finansiere en buslinje fra Espergærde Station til Kvistgård og retur for at gøre det nemmere for de omkring 700 ansatte at komme på arbejde, oplyser Helsingør Dagblad.
- Jeg har armene oppe over hovedet over, at en privat virksomhed ønsker at skabe rigtigt gode rammer for de ansatte med en hurtigere transport til og fra arbejde. Det vil også styrke den grønne profil i stedet for, at medarbejderne alle sammen skal komme i bil. Så jeg siger ja, og så må virksomheden og busselskabet klare resten. Det er jo ikke noget, vi har penge til, konstaterer Claus Christoffersen (S), medlem af udvalget for by, plan og trafik.
Trafikselskabet Movia driver busruterne i kommunen. Og ifølge Trafikselskabsloven må en privat virksomhed gerne lave en aftale med Movia om at give et tilskud, der dækker alle omkostninger ved en ny busrute til virksomheden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.