KØBENHAVN: Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) er indtrådt i bestyrelsen for Gate 21, der er en partnerorganisation for kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner. Gate 21 udvikler løsninger på kommunernes klimaudfordringer gennem offentlige private innovationsprojekter.
- Vi er som by en del af løsningen på klimaudfordringen. Som teknik- og miljøborgmester har jeg stået i spidsen for udarbejdelsen af den ambitiøse klimaplan, vi har vedtaget for København. København ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at bruge byen som et laboratorium for udvikling, afprøvning og demonstration af grønne teknologier. Her er Gate 21 et værdifuldt partnerskab og samtidig en unik platform for samarbejde på tværs af sektorer og kommunegrænser, siger Ayfer Baykal ifølge Albertslund-posten.
Gate 21, der har hovedsæde i Albertslund, består af 50 kommuner, virksomheder, selskaber og forskningsinstitutioner. Partnerskabet har eksisteret siden 2009 og driver i dag seks offentlige private innovationsprojekter inden for energirigtig renovering og byggeri, grønne transportløsninger og strategisk energiplanlægning, hvor kommunerne arbejder sammen som aktive medspillere i den omfattende omstilling af det danske samfund. Formand for Gate 21 er Anne Grete Holmsgaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.