Energiselskaberne SEAS-NVE og Syd Energi (i dag kaldet SE) har hver betalt en bøde på 4 mio. kr. for ikke at have anmeldt en fusion, som var omfattet af reglerne om fusionskontrol. De to selskaber henvendte sig selv til myndighederne om sagen, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Der var tale om en fusion og derfor skulle de to energiselskaber have anmeldt deres fælles overtagelse af et tredje selskab i 2012. Det er afgørende for en effektiv fusionskontrol, at vi får mulighed for at kontrollere større fusioner, før de gennemføres. Når en fusion ikke anmeldes, som den skal, er det alvorligt, fordi både erhvervsliv og forbrugere kan lide skade, siger styrelsens direktør Jakob Hald.
Tilbage i 2012 undlod de to energiselskaber at anmelde deres fælles overtagelse af selskabet ChoosEV til konkurrencemyndighederne. ChoosEV, der leverer ladeløsninger til elbiler, skiftede kort efter navn til Clever. SE har siden solgt hele sin ejerandel i Clever. Bødernes størrelse tager hensyn til overtrædelsens grovhed, varighed og energiselskabernes omsætning. Det har været en formildende omstændighed, at de to selskaber selv henvendte sig og erkendte overtrædelsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.