FURESØ: Alle villaer i Furesø Kommune er nu blevet tilbudt affaldssortering tæt på deres hjem, og forberedelserne til affaldssortering i rækkehuse og etageboliger er i fuld gang, oplyser Furesø Kommune.
- Det er vigtigt for os at gøre et grundigt forarbejde til den nye affaldsordning i områder med rækkehuse og etageboliger, da den kommer til at berøre rigtig mange borgeres hverdag. Derfor har vi igangsat pilotprojekter, hvor vi kan få erfaringer med beboerinddragelse og den demokratiske proces i det enkelte boligområde. Vi afprøver også forskellige beholdertyper, da vi gerne vil tilbyde boligområderne flere valgmuligheder, så de kan vælge den løsning, der passer bedst til dem, siger formand for Udvalg for Natur og Grøn Omstilling, Lene Munch Petersen (S).
Fire boligområder meldte sig i 2017 til at høste erfaringer med affaldssortering; to i Værløse samt to i Farum. Siden er et område med 125 rækkehuse kommet til.
Vesterbo har kastet sig ind i projektet med begejstring og gåpåmod og har nedsat en affaldsgruppe bestående af beboere og bestyrelsesmedlemmer til at planlægge både den fysiske udformning, beboerinddragelsen og kommunikationsindsatsen.
- Affaldsgruppen har besluttet at arbejde med nedgravede beholdere, da det er en fremtidssikret løsning og den, der falder pænest og mest hensynsfuldt ind i de grønne omgivelser. Vi planlægger at banke på døre og uddele en sorteringsfolder på flere sprog personligt til beboerne.
Byrådet besluttede sig i maj 2014 for husstandsindsamling af genanvendelige materialer - papir, plast, metal og glas - i hele kommunen. Affaldsordningen for villaer blev implementeret i 2016.
Den statslige ressourcestrategis mål er, at 50 pct. af papir-, pap-, glas-, plast-, metal-, mad- og træaffaldet indsamles til genanvendelse i år 2022.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.