
FN’s klimapanel har sat en tyk streg under, at verden skal ruste sig til et klima i forandring. Det rammer også Danmark, hvor DMI’s Klimaatlas forudsiger op til 100 lokale oversvømmelser om året i slutningen af århundredet med en fortsat høj udledning af drivhusgasser. Derfor afsætter regeringen 59,5 mio. kr. til nye data og digitale værktøjer, der kan hjælpe i arbejdet med at forebygge oversvømmelser og målrette klimatilpasningen over hele landet, oplyser Klimaministeriet.
I Danmark skal vi derfor de næste mange år investere i klimatilpasning for at forebygge og minimere de skader og omkostninger, som følger af et klima i forandring. For at gøre det rigtigt og effektivt er der behov for endnu bedre data og digitale værktøjer, der kan hjælpe med at kortlægge, hvor og hvor meget der kan blive oversvømmet, og hvor store økonomiske skader der kan blive tale om.
Ved at sikre en digital understøttelse af klimatilpasningsindsatsen kan vi bedre og mere præcist beregne risici og sårbarheder. Det sikrer, at vi prioriterer indsatsen i de mest udsatte områder, og at løsningerne dimensioneres til at kunne håndtere både nuværende og fremtidige vandmængder.
Værktøjer i udvikling
Det er først og fremmest i kommunerne og ved spildevandsselskaberne, at den aktive klimatilpasning finder sted. Med et øget fokus på den digitale understøttelse af klimatilpasningsindsatsen vil en række værktøjer og data blive stillet til rådighed og give den enkelte kommune og forsyningsselskab et forstærket beslutningsgrundlag til planlægning og udvikling af klimatilpasningsløsninger.
Blandt de nationale datasæt og værktøjer til klimatilpasning findes det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem (HIP), Klimaatlas, Kystplanlægger og Klimatilpasning- og planlægningsværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere (KAMP). Værktøjerne videreudvikles og styrkes via denne indsats.
- HIP drives af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og giver fri adgang til data velegnet til at forudsige problemer med højtstående grundvand.
- DMI’s Klimaatlas leverer fri og let tilgængelig data over fremtidens klima i kommunerne til både eksperter og befolkningen.
- Kystdirektoratet har med Kystplanlægger udarbejdet en kortlægning af risikoen i kystområderne, samt konkrete forslag til håndtering af risici for oversvømmelser og erosion.
- Screeningsværktøjet KAMP samler data og beregninger, bl.a. om konsekvenserne af potentielle oversvømmelser. KAMP er udviklet af Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.