
Fortæl myndigheden, at du lever op til miljøkravene, og så kan du være i gang på en måned. Sådan vil fremtiden se ud for langt de fleste biogasanlæg og foderstofvirksomheder, når to nye branchebekendtgørelser er blevet udarbejdet.
Miljøminister Ida Auken tager som en del af regeringens Vækstplan for fødevarer initiativ til at udarbejde standardkrav for de to brancher. På den måde behøver virksomhederne ikke længere at gennemgå en individuel miljøgodkendelsesproces, når de starter, udvider eller ændrer produktionen:
- Det tager typisk mellem tre måneder og et år og kan vare endnu længere. Med de to nye branchebekendtgørelser vil vi gøre det muligt for virksomheder at få grønt lys inden for en måned, så det er rigtig meget tid og arbejde, der kan spares - i nogle tilfælde over 90 pct.
For at sikre miljøbeskyttelsen tjekker myndighederne, at en virksomhed lever op til kravene på det første tilsynsbesøg efter, at den har fået grønt lys.
Udvalgte brancher
De nye regler for biogasanlæg og foderstofvirksomheder kommer til at følge efter autoværksteder, der allerede i flere år har haft standardkrav. Det er vigtigt med forholdsvis ens virksomheder, for at det giver mening med branchebekendtgørelser.
- Det ville være fint, hvis vi kunne trylle standardkrav frem for alle virksomheder, men virksomhederne er ekstremt forskellige. Derfor sætter vi ind i de brancher, hvor en stor portion virksomheder ligner hinanden nok til, at det giver mening at gøre det her, siger Ida Auken.
Kravene i de to nye bekendtgørelser forventes at være på plads i 2015.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.