dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Behov for en regional timemodel

En ny analyse viser, at det vil tage lang tid for mange danskere at nå frem til de stationer, hvor de nye hurtige tog på tværs af Danmark forventes at køre fra
9. OKT 2014 9.23

Danske Regioner foreslår, at timemodellen for jernbanen suppleres med en regional timemodel, så tre ud af fire danskere kan nå frem til de nye superlyntog på under en time med kollektiv trafik

Der bliver investeret kraftigt i kortere rejsetider på jernbanen i disse år. Det giver store forbedringer i rejsetiden for mange danskere. Men en ny analyse fra Danske Regioner viser, at det stadig vil være 1/3 af danskerne, der får over én times transporttid med kollektiv trafik til de kommende superlyntog. Det er for mange, lyder det fra regionerne, der derfor lancerer en vision om en regional timemodel.

- Vores mål er, at 75 pct. af danskerne skal kunne komme til superlyntoget på under en time. Det vil være 600.000 flere end i dag. Vi ved, at hver tredje passager kommer til toget med anden offentlig transport. Derfor bliver vi nødt til at sørge for, at flest mulige kan komme let og hurtigt til toget med den øvrige kollektive trafik, hvis vi vil have maksimal effekt af de mange penge, der investeres i superlyntogene, siger Danske Regioners næstformand, Carl Holst (V).

For at realisere visionen om øget tilgængelighed, skal der sættes ind på flere fronter.

- Vi ved, at blandt andet bedre fremkommelighed for busser, mere direkte busruter og bedre skiftemuligheder mellem bus og tog er nogle af de ting, der vil kunne forkorte rejsetiden. Vi venter os derfor meget af det analysearbejde, vi netop nu skal i gang med sammen med Transportministeriet om, hvad man kan gøre for at forbedre tilbringertrafikken til toget. Der er brug for, at regioner, kommuner, staten og trafikselskaberne i fællesskab gør en indsats, siger Carl Holst.

 

Læs hele analysen her

 

kil

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/behov-for-en-regional-timemodel

GDPR