dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bekymring over manglende koordinering af trafiksikkerhedsarbejdet

DEBAT Silkeborg henvender sig til trafikminister og justitsminister med forslag om at politiet skal koordinere trafiksikkerhed
15. NOV 2012 9.13

Silkeborg Kommune er dybt bekymret over den manglende lokale og regionale koordinering af trafiksikkerhedsarbejdet.

Vi prioriterer trafiksikkerheden meget højt, og Silkeborg by er i år udnævnt til trafiksikkerhedsby af Transportministeriet. Samtidig har vi vedtaget en ny trafiksikkerhedsplan og investerer massivt i trafiksikkerhed fra 2012-16 med i alt 29 mio. kr. Pengene anvendes bl.a. til 47 såkaldte problemsteder med relativt mange trafikuheld, men også til steder, hvor der ikke er konstateret mange uheld, men hvor mange trafikanter føler sig utrygge ved at færdes, fx på skoleveje.

Koordineringen af det lokale trafiksikkerhedsarbejde mellem kommuner, Vejdirektoratet og politi har hidtil været koordineret af Vejdirektoratet i De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg. I februar 2012 besluttede Vejdirektoratet sig for at stoppe koordineringen af arbejdet, og der er endnu ikke fundet en forankring af indsatsen.

Silkeborg Kommune vil - som det tidligere er foreslået af KL - anbefale, at politiet overtager sekretariatsfunktionen nationalt, herunder de midler, som Vejdirektoratet fik ved kommunalreformen til netop dette arbejde, samt at de 12 politikredse får ansvaret for den lokale koordinering mellem politi, Vejdirektoratet og kommunerne om vejtekniske forhold og lokale kampagner. Rådet for Sikker Trafik kan sekretariatsbetjene kampagneindsatsen og understøtte kommunernes kampagner, videndelig og netværk mellem aktørerne på området.

Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på forebyggelse og en sammenhæng mellem præventivt arbejde og kontrol. Det er meget vigtigt, at trafiksikkerhedsarbejdet bliver prioriteret, og den manglende koordinering af det lokale og regionale trafiksikkerhedsarbejde er et helt galt skridt i en tid, hvor antallet af trafikdræbte falder markant, og at de overordnede strategier og den regionale koordinering af arbejdet har resulteret i bemærkelsesværdige resultater i ulykkesstatistikken.

Jeg håber således, at transportministeren og justitsministeren vil tage initiativ til meget hurtigt at få afklaret, hvordan trafiksikkerhedsarbejdet fremadrettet kan sikres den helt nødvendige koordinering.


Frank Borch-Olsen (K), formand Silkeborg Kommunes Vej- og Trafikudvalg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/bekymring-over-manglende-koordinering-af-trafiksikkerhedsarbejdet

GDPR