HØJE-TAASTRUP: Nikolaj Jetsmark Andersen er ansat som centerchef for Ejendomme og Intern Service i Høje-Taastrup Kommune. Han blev valgt blandt 28 ansøgere, oplyser kommunen.
Center for Ejendomme og Intern Service varetager de interne service- og driftsopgaver i forbindelse med ejendomsdrift og service i kommunale ejendomme. Nikolaj Jetsmark Andersen skal dermed stå i spidsen for ca. 250 medarbejdere indenfor bygge/anlæg, rengøring, teknisk service og ejendomsstrategi
Nikolaj Jetsmark Andersen har siden den 1. juni 2015 været konstitueret centerchef i Ejendomme og Intern Service. Han har arbejdet i Høje-Taastrup Kommune siden 2002 - først som byggesagsbehandler og siden 2005 i beredskabet, heraf de seneste syv år som beredskabschef. Tidligere arbejdede han hos Rambøll samt Roskilde og Tårnby kommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.