dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Byrådet i Randers har udskudt en revurdering af to landsmænds miljøgodkendelse. Men den beslutning var ulovlig.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udsættelse af miljøgodkendelse:
Beslutning i Randers Byråd var ulovlig

Kommunaldirektør i Randers Kommune advarer nu, at byrådet tog en ulovlig beslutning i sag om miljøgodkendelse af kvægdrift på to gårde.
27. JAN 2025 16.00

RANDERS: For blot en måned siden blev et snævert flertal i Randers Byråd enige om at udskyde en revurdering af to landmænds miljøgodkendelse. Men nu lyder meldingen fra forvaltningen, at det er ulovligt at udskyde miljøgodkendelsen på ubestemt tid, som ellers var blevet besluttet. Sagen vil blive sendt til ankestyrelsen, hvis byrådet igen stemmer imod forvaltningens anbefalinger. Det skriver Randers Amtsavis.

- Byrådet har truffet en beslutning, som efter vores vurdering er udenfor lovgivningens rammer. Det er vi nødt til at reagere på. Det er min pligt som embedsmand. Derfor prøver vi nu at præcisere, hvad vi mener, at lovgivningen, siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.

Fem byrådsmedlemmer fra Venstre stemte for en udsættelse og er nu overraskede over, at det er ulovligt. Gruppeformand Claus Berggren mener ikke, at medlemmerne er blevet informeret om dette. Det fremgår dog af dagsordenen for mødet, at "der ikke foreligger en juridsk begrundelse for en eventuel udsættelse af revurderingsafgørelsen". Jesper Kaas Schmidt beklager, hvis teksten har kunnet misforstås.

Uvished i tre år

Udsættelsen af miljøgodkendelserne betyder, at de to landmænd ikke skal nedlægge dele af deres produktion. De to gårde ligger nemlig i følsomme naturområder, hvor nye regler for udslip af ammoniak betyder, at gårdene skal nedlægge stalde. Det skriver Århus Stiftstidende.

Da byrådet besluttede at udskyde revurderingen af miljøgodkendelserne, kunne de to landmænd ånde lettet op for en stund.

- Der skal lyde en tak til de 17 byrådsmedlemmer, der ville være med til at udskyde sagen. Det er jeg både glad for og lettet over. Men når det er sagt, så er det jo stadig ikke en løsning på vej, og nu har vi gået i uvished i tre år. Det er hårdt, siger Jørgen Jensen, der driver kvægbrug på Volstrupvej 11 i Nørbæk, til mediet.

SRS

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/beslutning-i-randers-byraad-var-ulovlig

GDPR