
Kommunerne kan se frem til, at det bliver billigere at bygge nye almene boliger. Som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi vil regeringen søge tilslutning til at få nedsat det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger fra 14 til 10 pct., oplyser Ministeriet for by, bolig og landdistrikter.
Regeringen og KL ser gerne, at kommunerne får bedre muligheder for at føre en aktiv boligpolitik. Derfor vil regeringen forsøge at få vedtaget et lovforslag, der vil betyde, at kommunernes andel af grundkapitalen til almene boliger nedsættes til 10 pct.
- Med aftalen vil kommunerne få bedre mulighed for at føre en aktiv boligpolitik og dermed sikre, at der er ordentlige botilbud til alle danskere. Men derudover vil den lavere grundkapital forhåbentlig også betyde, at der bliver sat mere skub i byggeriet og dermed skabt flere job, siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter.
Den lavere grundkapital, der forventes at træde i kraft allerede fra 1. juli 2012, vil som udgangspunkt gælde frem til udgangen af 2016.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.