
Nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i gennemsnit pendler 2,7 km længere end for seks år siden. Det oplyser Dansk Erhverv i en ny omfattende undersøgelse af pendler-kulturen i Danmark.
Undersøgelsen kortlægger blandt andet ind- og udpendlingen på kommunalt niveau, og her topper Billund listen over indpendlerkommuner: Billund har 140 procent flere folk, der dagligt kommer til kommunen for at arbejde i forhold andelen af folk, der dagligt rykker ud af kommunen for at arbejde i en anden kommune.
Christiansø topper – ikke så overraskende – den anden ende af skalaen, tæt fulgt af Dragør Kommune. De to kommuner har henholdsvis ca. 90 og 80 procent flere udpendlere end indpendlere.
Jyderne pendler længst
Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på den procentvise stigning i pendlingsafstand landsdelene imellem: Borgere i Jylland pendler 11-18 procent længere i 2012 i forhold til 2006. Dette er en markant stigning sammenlignet med stigningen i pendlingsafstand for borgere nær Hovedstaden, hvor der kun er sket en stigning i pendlingsafstand på 2-5 procent.
Der er også relativt stor forskel på pendlingsafstandene i kommunerne. Folk fra Vordingborg og Faxe pendler længst ud af kommunen med en gennemsnitlig afstand på ca. 31 km. De kommuner, hvor borgerne pendler kortest fra er alle i hovedstadsregionen, hvilket også er med til at trække landsgennemsnittet en del ned.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.