Metan fra husdyrs fordøjelse og gødning udgør sammen med lattergas fra omstætningen af kvælstof i jorden til sammen for 98 pct.af landbruges klimabelastning. Det er to stærke drivhusgasser med en effekt på henholdsvis 21 og 300 gange effekten af CO?.
Derfor vil et nyt, stort GUDP-projekt, "Stabil", forsøge at reducere udledningen af både metan og lattergas ved at omdanne gylle til biokul – også kaldet biochar - og langtidslagre det i jorden. Projektet har fået 10,5 mio. kr. til udviklingsarbejdet fra GUDP´s særlige klimapulje i 2020.
Gylleseparering og pyrolyse
Projektet vil fremstille biokulet ved pyrolyse af fiberfraktionen fra separeret svinegylle. Væskefraktionen, som bliver tilbage ved separeringen, indeholder meget kvælstof og kan bruges som gødning.
Ved at separere gyllen i en våd, kvælstofholdig del og en fiberfraktion bliver det muligt at styre tildelingen af kvælstof med gødningen mere præcist, så der ikke bliver så stort overskud af kvælstof i jorden. Dermed er risikoen for, at der bliver frigivet lattergas også mindre.
Fiberfraktionen går videre til et pyrolyseanlæg, hvor den bliver opvarmet til høje temperaturer under iltfrie forhold. Resultatet er det biokul, som er selve omdrejningspunktet for projektet. Biokullet skal udbringes på dyrkningsjorden og effekten bliver testet i dyrkningsforsøg og demonstreret i fuldskala i marken.
Samsø som test-ø
Under pyrolysen bliver der frigivet store mængder varme, som projektet også vil udnytte. Pyrolyseanlægget kommer til at ligge på Samsø, som i forvejen nyder anerkendelse som Danmarks Vedvarende Energi-Ø, og udviklingsarbejdet med biokul passer godt til øens klimavenlige profil.
Anpartsselskabet Samsø Vedvarende Energi skal stå for etablering af anlægget, og selskabet kan udnytte varmeenergien fra pyrolysen i det lokale fjernvarmeanlæg, som nu fyrer med biomasse.
Markforsøgene med biokul kommer også til at foregå på Samsø, hvor landmændene bag Samsø Grønt vil demonstrere effekterne af biokullet i praksis.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.