dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Blå blok dumper letbaneplaner i Aalborg

KORT NYT
17. JUN 2015 15.41

AALBORG: Blå blok i Nordjylland dumper planerne om en letbane i Aalborg. Tidligere har både V og K  i Aalborg Byråd ellers stemt for planerne om det kollektive sporvognsprojekt til omkring 3 mia. kr., men ved valgdebatten på Nørresundby Gymnasium tirsdag aften var der stor skepsis fra de blå folketingskandidater, fortæller DR Nordjylland.

- Aalborg er simpelthen for lille til en letbane, sagde konservative Daniel Rugholm, og Anders Broholm fra Venstre mener, at pengene til infrastruktur kan bruges bedre:

- Vi har behov for finansiering til for eksempel en tredje vestlig Limfjordsforbindelse. Længere vestpå, ved Aggersund, har vi også behov for nogle midler. Og derfor tror jeg godt, vi kunne have fundet nogle andre løsninger til at sikre infrastrukturen ud til det nye sygehus og universitetet end en letbane, sagde Anders Broholm.

LA var eneste parti i Aalborg Byråd, der i efteråret stemte imod at bevilge penge til letbanen, påpegede Christina Egelund (LA):

- Vi tror, det bliver dyrere, end man har sagt. Det gør den slags prestigeprojekter som regel. Og så synes jeg, man har lavet en grundlæggende forkert analyse af, hvad Aalborg er for en by. For selvfølgelig skal der være en infrastruktur i Aalborg by, der fungerer, men det kan man gøre på mange andre måder, som er billigere, sagde Christina Egelund.

Socialdemokraten Orla Hav var dybt uenig med de blå partier:

- Vi skal aldrig sige nej, når staten endelig kaster penge efter Nordjylland, sagde han.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/blaa-blok-dumper-letbaneplaner-i-aalborg

GDPR