DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Økonomi
DK Job

Blå farve på butik giver ballade i Mariagerfjord

KORT NYT23. FEB 2021 11.22

MARIAGERFJORD: I går fik borgmester Mogens Jespersen (V) overrakt 637 underskrifter fra lokale til støtte for en forretning i Hadsund. Efter flere farveskift af butikkens facade er emnet efter lang tids diskussion også kommet på dagsordenen for torsdagens byrådsmøde, skriver TV2 Nord.

Sagen har kørt siden 2018, da facaden var malet grøn. Men efter en naboklage og en afgørelse fra Planklagenævnet, der sagde, at farven ikke lå inden for lokalplanens rammer, måtte det ændres. Facaden blev malet marineblå efter en godkendelse fra Teknik- og Miljøudvalget. Men på trods af stor opbakning ved en nabohøring gjorde ti borgeres utilfredshed, at man mistede udvalgets godkendelse, skriver TV2 Nord.

Ejeren har igen fået påbudt at male facaden, og denne gang inden 1. oktober. Ifølge Nordjyske har 637 borgere derfor ved en underskriftsindsamling vist deres støtte til butikken. Det drejer sig om uenighed om lokalplanen, og at støtterne mener, de erhvervsdrivende bliver dårligt behandlet af kommunen.

mh