
VEJLE: Vejle Erhvervshavn fik i december 2020 nej til at fortsætte med at grave slam op fra dele af havnen og klappe det for enden af sydkajen. Slammet er forurenet - ikke mindst med rester af bundmaling - så derfor ønskede Natur- og Miljøudvalget i august 2021, at havnen skulle finde på en mere miljøvenlig metode, der indebærer et såkaldt boblegardin.
Ifølge en ny tilladelse, der nu lægges op til, skal slammet fremover deponeres på land i et miljøgodkendt sedimentdepot. I alt 35.000 m3 sediment over fem år. Oprensningen sker for at holde vanddybden, så skibene kan komme ind i havnen.
For at undgå, at der hvirvles forurenet slam op i hele havnebassinet, skal der på 35 meter etableres et boblegardin. Det fungerer ved at sende luftbobler mod overfladen, som derved danner et gardin, som ikke kan passeres af ophvirvlet sediment.
Boblegardinet kan passeres af skibe og sikrer derfor, at driften af havnen også kan foregå under oprensning.
Slammet er blandt andet forurenet med det nu forbudte giftstof TBT, der blev brugt i bundmailing for at bekæmpe muslinger, alger og rur.
Stoffet er ifølge Miljøstyrelsen meget giftigt for vandlevende organismer og findes stadig i mange danske havne, da partiklerne nedbrydes langsomt i naturen.
Til Vejle Amts Folkeblad siger udvalgsformand Søren Peschardt (S):
- Som Vejle Kommune og Vejle Havn er vi også nødt til at feje for egen dør. Det nytter ikke noget, at vi kæmper mod klapning (dumpning af slam, red.) ved enhver lejlighed og så selv gør skade ved at pladre rundt med det slam fra havnen. Selvfølgelig skal den oprensning ske på nogle skærpede vilkår, og det er det, vi lægger op til.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.