dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Børnehusbyggeri er næsten fordoblet i pris

KORT NYT10. AUG 2023 7.26

ALLERØD: At samle en række mindre institutioner ved Lillerød Skole i et nynyggeri bliver næsten dobbelt så dyrt som oprindeligt budgetteret, oplyser sn.dk. Lars Bacher (K), næstformand for børne- og skoleudvalget giver corona og inflation som forklaringer på prisstigningen og forsinkelsen.

I Budget 2020 stod projektet til 15 millioner kroner, men byrådet har nu godkendt det endelige budget på næsten 26 millioner kroner, viser en aktindsigt i det lukkede dagsordenspunkt på byrådsmødet, som avisen har fået. Herudover er der brugt 2,5 millioner kroner på blandt andet projektering, så det samlede beløb ender på 28,5 millioner kroner.

Sidste år valgte kommunen at sige nej til flere tilbud efter en første udbudsrunde, da man forventede, at priserne ville falde. Det holdt stik, så det aktuelle tilbud blev trods alt lidt over to millioner kroner billigere, end det billigste fra første runde.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.