dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Boliger nok til flygtninge i Vestjylland

Der kommer mange flygtninge ud at bo i kommunerne for tiden, og det går rigtigt godt med at skaffe boliger i Viborg og Ringkøbing-Skjern
15. JAN 2016 10.56

VIBORG / RINGKØBING-SKJERN / HOLSTEBRO: - Vi er faktisk overraskende godt med, siger Bettina Lundum Sørensen, som er teamleder for integration i Viborg til DR Midt & Vest.

Når det gælder 2015-kvoten af flygtninge, mangler Viborg Kommune kun at skaffe boliger til de sidste fire, der som de sidste ankommer 28. januar. Derudover har kommunen en buffer i form af 35 midlertidige boliger på tre tidligere institutioner.

Også i Ringkøbing-Skjern går det godt med at skaffe tilstrækkelig mange boliger. Og her griber de det lidt anderledes an.

- Vi boligplacerer de enlige midlertidigt i bofællesskaber. Og når de så får familiesammenføring, som mange af dem venter på, bliver de boligplaceret i større lejligheder sammen med familien, forklarer Anette Birch, som er integrationsmedarbejder med ansvar for boliger.

I både Holstebro, Viborg og Ringkøbing-Skjern er markedet dog ved at være støvsuget for meget billige lejligheder.

- Det er nu en udfordring at finde tilstrækkelig mange billige boliger, siger teamleder Karina Borg fra Holstebro Kommune.

Når huslejen stiger, har flygtningene, som er på den SU-lignende integrationsydelse (5.945 kr. brutto for en enlig uden børn) svært ved at betale huslejen.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/boliger-nok-til-flygtninge-i-vestjylland

GDPR