
HJØRRING: Borgere og politikere, der mødes omkring samme bord gennem et helt år. Det har været opskriften på en ny måde at arbejde på i Hjørring, lyder det fra kommunen.
I august 2019 blev to grupper med borgere og politikere sat i gang. Den ene gruppe, ”Boligliv”, har siden arbejdet med fremtidige boformer, og den anden gruppe, ”Kystliv”, har arbejdet med anbefalinger for udvikling af hverdagsliv og turismelivlangs kysten.
Grupperne har mødtes adskillige gange, og det har for alle været en helt ny arbejdsform. Borgere og politikere har fået oplæg som input til drøftelser, der i begge grupper er blevet livlige og givende.
- Det har været positivt at opleve, at borgerne var med hele vejen i processen. Ingen blev koblet af. Som borger var det spændende at være med helt inde i maskinrummet og få et indblik i de faglige og politiske mellemregninger. Alle lærer også noget nyt, når politikere, borgere og embedsværk deltager på lige fod i et mere fortroligt rum, siger Bjarne Holmberg, der er en af de borgere, der har været medlem af Boliglivsgruppen.
Blod på tanden
Det er politikere fra Udvalget for strategisk by- og landdistriktsudvikling, der har været med i de to grupper.
- Det er jo borgerne, der er tættest på hverdagslivet i vores kommune, og de er eksperter i deres eget lokalområde. Erfaringerne med denne her måde at arbejde på, giver os politikere blod på tanden for vi får helt nye og anderledes perspektiver og idéer, når vi sætter os rundt om bordet med vores borgere siger Tim Jensen (S), udvalgsformand.
Begge grupper er nu færdige med deres arbejde. Resultatet er blevet en række anbefalinger, der er præsenteret for byrådet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.