dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Borgere skal hjælpes til at overholde kloakregler

Uden friværdi kan du ikke få kommunal hjælp til at låne penge til ny kloakering - det er uholdbart lyder det fra flere politikere
7. FEB 2014 14.24

En regning på op mod 80.000 kroner for kloakrenovation kan være svær at sluge for de fleste boligejere. Men den er især kritisk for dem, der har opbrugt deres friværdi og ikke kan optage lån i banken, fortæller DR syd.

- Hvis de ikke har friværdi, så kan vi ikke hjælpe. Så går den tilbage til forsyningsselskabet, og så skal de så se, hvad der skal ske med dem, siger Johanne Skriver, der er fagansvarlig for Team Ejendomsskat i Tønder Kommune.

Det er problematisk, at folk uden friværdi bliver overset. Det erkender borgmester i Haderslev Kommune, Hans Peter Geil (V):

- Vi har ikke forholdt os til det endnu, men det er vi nødt til at gøre. For hvis kommunen som myndighed fastsætter planer, som koster den enkelte borger penge, som de ikke kan låne, så har vi et problem, siger borgmester Hans Peter Geil.

Også de Konservative til komme boligejerne undsætning, de risikerer nemlig at blive meldt til politiet og i yderste konsekvens få sendt deres hus på tvangsauktion, hvis ikke de overholder de nye kloakregler.

Miljøordfører Charlotte Dyremose (K) mener, det er problematisk, at boligejerne ikke er sikret et ordentligt varsel.

- Vi mener, at borgerne altid skal sikres et sted mellem fem og ti år til at finde pengene, hvis de ikke umiddelbart har mulighed for at bruge 80.000 på ny kloak. Borgerne skal derfor have sikkerhed for et minimum femårigt varsel, mulighed for at få henstand eller en afdragsordning over eksempelvis fem eller ti år, siger hun til Berlingske og tilføjer:

- Hvis folk kan betale med det samme, skal de selvfølgelig have mulighed for det, men dem, der ikke kan, skal under ingen omstændigheder politianmeldes eller forfølges. De skal hjælpes.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/borgere-skal-hjaelpes-til-at-overholde-kloakregler

GDPR