KOLDING: Kolding Kommune er i gang med at køre 7500 nye beholdere ud til kommunes miljøstationer. Man kan stadig aflevere glas og papir og som noget nyt også metaldåser og dunke, bøtter og bakker af hård plast, oplyser kommunen.
Mange steder vil der være plads til de nye beholdere. Henover sommeren har hundredvis af borgere nemlig udvidet deres miljøstationer. Er man tilknyttet en miljøstation, hvor der ikke er plads til to ekstra beholdere, får man i første omgang udskiftet de gamle beholdere til glas og papir.
Der er plads til mange flere miljøstationer på kommunekortet. Og borgerne kan kontakte Renovation for at høre om muligheden for en miljøstation, der hvor man bor. Så leverer kommunen sand og fliser, knofedtet byder borgerne selv ind med. Det koster ikke ekstra at få en miljøstation.
De første miljøstationer dukkede op i starten af 1990erne, fordi borgerne efterspurgte bedre mulighed for at komme af med glas og papir. I dag er der 1400 steder rundt om i kommunen, hvor man kan komme af med glas og papir - og nu altså også hård plast og metal.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.