
KØBENHAVN: Borgersamlingen for Lynetteholm, som har været nedsat siden september 2022, har nu afleveret otte anbefalinger angående den omdiskuterede planlagte bydel i København, Lynetteholm, oplyser By & Havn.
Projektet har blandt andet været kritiseret for at være klimabelastende og unødvendig, for at forringe havmiljøet ved at klappe havneslam i Køge Bugt, og for et omfattende transport-pres i de nærliggende områder i anlægsperioden.
Et bredt flertal i Borgerrepræsentationen står bag aftalen om at etablere Lynetteholm, der som en kunstig ø også skal være en del af hovedstadens stormflodssikring. Enhedslisten og Alternativet er imod projektet, som også svenske miljømyndigheder er skeptiske overfor.
For at imødekomme modstand og tvivl blandt københavnerne nedsatte overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) borgersamlingen, som nu i et år har beskæftiget sig indgående med projektets fordele og ulemper. Hun modtog anbefalingerne ved et event, hvor også øvrige politikere, borgersamlingens ekspert- og advisory board-gruppe, By & Havn, og borgere, der havde tilmeldt sig som observatører, sad og lyttede med.
Borgersamlingen har besluttet sig for otte anbefalinger til den videre proces og udvikling af Lynetteholm:
- Skab forpligtende inddragelse og demokratisk styring
- Reducer klimabelastningen og vær et aktiv for fremtiden
- Giv naturen højeste prioriteret
- Gå foran med nye finansierings- og ejerskabsformer
- Skab rammer for en fleksibel, langsom og brugerstyret udvikling
- Stå sammen om en mangfoldig, blandet og betalbar bydel
- Inviter til nye boformer med fællesskabet i front
- Vælg bæredygtige og kollektive transportformer
Anbefalingerne blev offentliggjort i en samlet rapport, der også indeholder en vision og fem overordnede værdier for Lynetteholms udvikling – samt fem forskellige scenarier – lige fra en ren digeløsning til den fuldt planlagte halvø. Læs mere om borgersamlingen.
En borgersamling er et faciliteret demokratiforløb, hvor medlemmerne kan tilgå uvildig viden og data, lytte til de forskellige perspektiver og vurderinger og granske et projekt på et oplyst grundlag.
10.000 borgere fik invitation til at melde sig.
Borgersamling om Lynetteholm er repræsentativt sammensat. Danmarks Statistik har udvalgt borgerne på baggrund af køn, alder, uddannelse og bopæl, så de afspejler hele hovedstadsområdet bedst muligt.
Medlemmerne af borgersamlingen, der er rekrutteret fra København og 11 omegnskommuner, har tilsammen lagt mere 2.500 timers arbejde i borgersamlingen over 10 måneder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.