
ODSHERRED: Borgmesteren i Odsherred Kommune, Karina Vincentz, sætter nu gang i en intern undersøgelse i kommunen efter en omtalt sag om børnearbejde med asbest. Det skriver Jyllands-Posten.
Ifølge avisen har forældre og lærere gentagne gange forsøgt at råbe myndighederne op og advare om problemerne med børnenes arbejde med asbest.
På baggrund af de nye oplysninger vil borgmesteren til bunds i sagen. Undersøgelsen i kommunen skal klarlægge, hvem der vidste hvad og på hvilket tidspunkt, og om arbejdet med asbest kunne være forebygget, skriver avisen.
Borgmesteren siger til Jyllands-Posten, at hun ikke er bekendt med advarslerne til myndighederne og kalder det nye oplysninger.
Hun siger også, at hun ikke er tryg ved, at kommunen har handlet korrekt i sagen, og derfor vil have det hele undersøgt nærmere.
Ejendom i Sønderborg
Sagen handler om en ejendom i Sønderborg, hvor mindreårige drenge sidste år havde arbejdet ulovligt med det sundhedsskadelige materiale asbest uden værnemidler. Asbeststøv kan være kræftfremkaldende.
Den vestsjællandske virksomhed LM Multiservices blev sigtet i sagen. Virksomheden fik en række påbud af Arbejdstilsynet.
En mor til en af drengene og to af drengenes lærere siger til Jyllands-Posten, at man havde advaret myndighederne om sagen.
- Jeg har kontaktet myndighederne flere gange. Ingen gjorde noget, siger Majbrit Kristensen, mor til en af drengene, til Jyllands-Posten.
Både kommunen og Arbejdstilsynet blev advaret, skriver avisen.
Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra ejerne af virksomheden LM Multiservices. Den ene er ikke vendt tilbage, og den anden ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger i sagen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.