dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgmester modtager beredskabspris

Ole Find Jensen (S) har fået Beredskabsforbundets Hæderstegn
19. JUN 2013 6.09

Ved Beredskabsforbundet landsmøde blev forbundets Hæderstegn uddelt. Hæderstegnet tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for Beredskabsforbundets arbejdsområde, eller anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. I år gik det til Frederikssunds borgmester, Ole Find Jensen (S).

Beredskabsforbundets præsident og folketingsmedlem, Bjarne Laustsen (S), motiverede blandt andet tildelingen med, at Ole Find Jensen siden kommunesammenlægningen mellem Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup har været en stor støtte og tilhænger af Beredskabsforbundets frivillige arbejde.

- Du er bl.a. medvirkende årsag til at Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund i dag råder over en fast base på Højagergård, ligesom Det Supplerende Frivillige Beredskab i dag indgår som en væsentlig del af Frederikssund og Halsnæs kommuners totale beredskab, sagde Bjarne Laustsen i sin tale, og fortsatte:

- Du har altid afset tid og rum til at deltage og vise dit engagement ved diverse udstillinger, besøg mv. som Det Supplerende Frivillige Beredskab har deltaget i. Du har ligeledes vist din respekt og anerkendelse for det arbejde som Det Supplerende Frivillige Beredskab har udført ved Eurofestival samt BF-Stævnet, som i 2012 blev begge blev afholdt i Frederikssund. Ligeledes har du ikke underkendt, at det også kræver økonomiske midler at drive et supplerende beredskab.

Ole Find Jensen har meddelt, at han ikke genopstiller til efterårets kommunalvalg og dermed forlader byrådsarbejdet ved udgangen af 2013.

sf

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/borgmester-modtager-beredskabspris

GDPR