dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Helsingørs borgmester vil have endnu en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Borgmester ønsker endnu en fast forbindelse

På baggrund af et vækstudspil fra den svenske regering, opfordrer Helsingørs borgmester til at etablere en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg

HELSINGØR: - Nu håber jeg, at den danske regering lytter til den svenske statsminister. Det er nu, at vi kan styrke hele regionens position i den internationale konkurrence.

Sådan siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), til Helsingør Kommunes hjemmeside. Udtalelsen kommer på baggrund af en vækstplan, som den svenske statsminister, Frederik Reinfeldt, præsenterede for nylig. Den indeholder, ud over massive investeringer i svensk infrastruktur, altså også muligheden for at etablere endnu en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Den mulighed bør den danske regering, ifølge Benedikte Kiær, gribe med begge hænder. Hun mener, at forbindelsen ville være en kæmpegevinst for regionen. Det samme siger formand i HH-gruppen, som er et netværk, der arbejder for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, Erik Østergaard.

- En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil have stor værdi for både Sverige og Danmark. Virksomhederne får en klart forbedret mulighed for afsætning og distribution af varer på de to nationale markeder. Dette initiativ til dialog fra den svenske gruppe har vi i erhvervslivet efterspurgt i flere år, siger han.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/borgmester-oensker-endnu-en-fast-forbindelse

GDPR