BORNHOLM: Et nyt varmeværk til 125 mio. kr. er fremtidsplanerne hos Rønne Vand og Varme (RVV), men borgmester Winni Grosbøll (S) kalder det 'fuldstændigt vanvittigt' at ville bygge et nyt anlæg til 125 mio. kr., skriver Energy Supply.
Hun påpeger, at det strider imod de samfundsøkonomiske interesser, da det er en kæmpe investering, og at der stadig er et anlæg hos Bornholms Energi & Forsyning, BEOF, der endnu ikke er afskrevet, og hvorfra RVV hidtil har fået sin varme. En rundspørge blandt de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen afslører et klart flertal for ikke at godkende en byggetilladelse til RVV.
Aftalen om levering af varme til RVV har BEOF opsagt fra og med udgangen af 2019, og ansøgningen fra RVV om et nyt varmeværk kommer efter en strid om prisen på varmeleverance mellem de to parter, oplyser TV2 Bornholm.
- Så kommer vi jo helt i vildrede, fordi det er jo de samme politikere, som ejer BEOF, der har opsagt leveringstilladelsen overfor os. Og vi har jo en forpligtelse overfor forbrugerne til at levere varme, så vi har alternativer, og dem vil vi gerne bruge, siger Ingolf Lind-Holm, bestyrelsesformand i RVV.
- Vi har allerede søgt Energistyrelsen om at hjemtage ansøgningen, fordi vi mener, at regionskommunen er det, der hedder myndighedsinhabil, fordi det er BRK's eget værk, der sætter salgsprisen overfor os, siger Ingolf Lind-Holm til TV2 Bornholm.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.