
BORNHOLM: I en tid med behov for mere arbejdskraft - både i det private og det offentlige - har Bornholms Regionskomune ønsket at afprøve muligheden for selv at kunne udleje boliger på midlertidig basis. Men den mulighed bliver ikke til noget, slår det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen fast.
I en udtalelse til regionskommunen gør Ankestyrelsen rede for, at Bornholms Regionskommune ikke kan købe eller opføre lejeboliger, der skal udlejes i højst seks måneder til tilflyttere, som det var foreslået.
Og det gælder uanset om der er tale om at imødekomme folk, der er blevet ansat eller skal arbejde som selvstændige på Bornholm - eller om det gælder folk, der selv er blevet ansat i regionskommunen.
Tilsynet skriver direkte, at 'det forhold, at det er dyrt at pendle med fly, og at der efter det oplyste er mangel på lejeboliger, kan efter Ankestyrelsens opfattelse ikke føre til, at Bornholms Regionskommune har særlige forpligtelser over for de pågældende tilflyttere'.
Tomme flygtningeboliger
Fra Bornholm blev der argumenteret med, at det kan være vanskeligt at finde en permanent bolig på øen med kort varsel - især i feriesæsonen. Samtidig har Bornholm som en ret isoleret økommune den betingelse, at man ikke kan pendle ind i regionskommunen fra en nabokommune, som man kan i den største del af landet.
Regionskommunen råder i forvejen over et begrænset antal boliger, der er købt op for at huse flygtninge. Og blandt dem er der for tiden tomme boliger, hvoraf nogle bliver brugt som midlertidig udlejning til tilflyttere.
Ankestyrelsen har nikket ja til den fremgangsmåde, fordi det vil følge reglerne om 'tilfældigt opstået overskudskapacitet', men som i regionskommunen ikke betragtes som en løsning på boligproblemerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.